Oplevelser og omgivelser i Cavalaire sur Mer, Sydfrankrig

- med ferieboligen som base er der lagt op til at opleve

Beliggenhed og området
Cavalaire sur Mer er det ideelle udgangspunkt for en ferie i Provence. Centralt beliggende for udflugter til Nice, Cannes, St. Tropez og Vence og de andre mere kendte byer langs Cote d' Azur.

Feriehuset ligger i Cavalaire sur Mer i nærheden af Nice, Cannes, St. Tropez og Venice

Cavalaire sur Mer er som navnet siger en by beliggende ved havet, hvilket giver den et behageligt klima med ca. 300 solskinsdage om året. 
Middelhavet betyder samtidig, at der kan komme en let afkøling på årets varmeste dage.

Se den aktuelle vejrudsigt for området!

Byens handelsliv
Cavalaire sur Mer er en by på ca. 5000 indbyggere, med  specialforretninger inden for næsten alle brancher. Byens store supermarked hedder Champignon, og det har et stort udvalg i frisk frugt og grønt, stor delikatesse med masser af spændende provencalske specialiteter, lækker fiskeafdeling med mange slags fisk, eget bageri, masser af vin og alt hvad man ellers har brug for.  

Markedsdag
Om onsdagen er der et stort marked i byen, hvor man kan købe alle typiske markedsprodukter som levende høns, fisk, ost, grøntsager, honning, oliven, brød og  Provencestoffer og kunsthåndværk, mv.  

Strand, sol og vand
Stranden, der er en af Frankrigs mest attraktive, nås når man kører den korte tur ned ad bjerget, har i højsæsonen opsat liggestole og parasoller, som man kan leje, ligesom man kan spise på de små sommerrestauranter, der ligger helt nede ved vandkanten.
Hver aften/nat sørger kommunen for at stranden bliver renset og revet, så den er klar til næste dag.

Natur
Baglandet giver mulighed for at opleve de små hyggelige bjerglandsbyer, vinmarkerne og de udbredte marker med lavendel. Området er endvidere meget afvekslende med højsletter, pinjeskove og søer.

Kører man lidt længere, kan man opleve naturlandskaber som Georges de Verdon, Europas svar på Grand Canyon. Port Grimaud, der også kaldet det franske Venedig, er også et besøg værd.
 
Besøg de lokale spisesteder under dit ophold i feriehuset i Cavaliere, Provence

   

På disse udflugter bør man besøge et af de små lokale spisesteder, hvor der kan serveres en skål salat med gode råvarer og frisk sprød salat.

Udflugtsidéer
Fra lystbådehavnen er der mulighed for udflugter til St. Tropez og til øgruppen Iles d´Hyères.
Har du lyst til at dykke, er der rige muligheder med specielle dykkerudflugtsbåde. I områderne umiddelbart bag huset er der mærkede vandre- og cykelture.
Indenfor meget kort afstand fra huset rige muligheder for at spille golf.

Området omkring feriehuset i Cavaliere sur Mer i Provence i det sydlige Frankrig er kendt for sine Rosé-vine   En ting må dog ikke glemmes, nemlig besøg på et af områdets utallige vin-tapperier, hvor der produceres områdets kendte Rosé-vine og det er til priser på omkring 10 kr. pr. liter.

Glade vinbønder med lidt af dagens høst.


Turistkontoret kan hjælpe
Hvis der er specielle spørgsmål man ønsker besvaret, kan man altid tage ned på byens turistkontor,
som ligger nede ved havnen, på strandpromenaden, i den store bygning med flagene på toppen.
Yderligere oplysninger om Cavalaire sur Mer kan hentes på turistkontorets hjemmeside,
eller på  Provenceweb.
 
 
    Oplysninger om Cavalaire sur Mer kan hentes på turistkontorets hjemmeside

Feriehus til leje· Rundtur i feriehuset· Oplev Sydfrankrig· Book ferieboligen


© Copyright 2004-2010 Feriebolig i Provence
Alle rettigheder forbeholdes.
www.olo.dk